Vild priskrig for Pippa-interview
Farcen fortsætter efter Pippa Middleton til sin søsters bryllup sidste år blev verdenskendt. Der er blevet oprettet fansider, lavet kjole-kopier, og så kan hun ikke gå rundt i Londons gader uden at have en fotograf rendende efter sig. Nu bliver der også brugt svimlende summer penge for at sikre det allerførste TV-interview med den flotte festplanlægger.
Pippa har ellers været meget tilbageholdende i medierne, og har ikke optrådt i interviews for at tage hensyn til sin storesøster, men nu ser det alligevel ud til, at vi får lov til at blive lukket lidt ind i hendes liv. TV-interviewet er kommet på tale, eftersom Pippa skal gøre reklame for en bog om, hvordan man holder den perfekte fest, som hun snart udgiver.
Hele 300.000 pund - over 2,5 millioner danske kroner - er TV-værterne Oprah Winfrey og Barbara Walters villige til at betale for interviewet, det skriver flere udenlandske medier. Men hvor langt vil de gå? Meget langt, lyder rygterne. Ifølge unavngivne kilder har begge TV-værter meldt ud, at der skal gøres alt for at få interviewet med Pippa i hus.
Pengene vil Pippa donere til velgørenhed.