24. maj. 2012
Af af Lisbeth Madsen/Newsdesk

Livsstil: 4 veje til lykkeligt ægteskab

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/livsstil/2012/marts/firevejetillykkeligagteskab.jpg
Arkivfoto: AOP
Lær af lykkelige par, og hold dit forhold i god form resten af livet

Kender du din partners mål og drømme her i livet? Og husker I at have sex på programmet regelmæssigt? Så er I godt på vej mod et lykkeligt ægteskab. Det skriver Womenshealthmag.com

Her får du fire af deres bedste tips til det gode forhold.

1: Lad som om det er første date
Tænk tilbage på den gang, I mødte hinanden, hvor I kunne bruge timer på at tale om løst og fast. Prøv at stille mindst et stort spørgsmål hver dag, der kræver eftertænksomhed hos din partner. Måske vil svaret overraske og lære dig noget nyt om ham, selvom du allerede mener, at du kender ham indgående. "Med tiden glemmer par at stille hinanden udforskende spørgsmål med henblik på at lære den anden at kende, fordi de tror, at de ved alt om hinanden", siger Terri Orbuch, forfatter og Ph.d. Hans forskning har vist, at eftersom vi konstant udvikler os, er det sundt for forholdet at være ajourført med andet end, hvad dagligdagen bringer.

2: Hold igen med romantiske komedier
"Romantiske komedier kan være skyld i urealistiske forventninger, som kan lede til unødvendige skuffelser", siger Sean Patrick Hatt, Ph.D og psykolog fra Seattle. Eftersom komedierne opsætter en form for idealbillede omkring forhold, kan realiteterne næsten kun skuffe bagefter, advarer han.

3: Plej dine venners forhold
En skilsmisse kommer sjældent alene - det gælder i hvert fald i vennekredse. Forskning har påvist, at der er op til 75 % øget risiko for, at den første skilsmisse blandt nære venner tager andre med i faldet. "Nogle mennesker synes måske, at andres skilsmisse åbner dørene for, at de selv kan foretage store forandringer i deres liv", siger en af forskerne i undersøgelsen, Rose McDermott, Ph.d. Så hvis du gerne vil forblive i dit ægteskab, kan det være en god idé at støtte op omkring vennernes ægteskaber.

4_ Husk sex
Sex mindst en gang om ugen, gør par gladere for hinanden, viser en undersøgelse fra Darthmouth College og University of Warwick i England. Men en af forskerne, Andrew J. Oswald, Ph.d., siger, at frekvensen af sex er et udtryk for, at parterne godt kan lide hinanden. Og det, at I kan lide hinanden, er i virkeligheden kimen til det lange og gode forhold.

Læs mere om: