Livsstil - Øg forbrændingen med store bøffer
Selvom det lyder mærkeligt, så er det ikke desto mindre rigtigt, at du meget gerne må spise store bøffer og andre proteinrige fødevarer, når du skal ned i vægt.
Det skyldes flere ting. For det første mætter protein godt og længe, og det tager noget længere tid for din krop at forbrænde det. Det ligger altså længere i maven.
Tab dig med protein
Det koster kroppen mere at forbrænde protein. Altså øger du din egen forbrænding mærkbart på et måltid, der er proteinrigt i forhold til et måltid, der er rigt på kulhydrater.
Når du taber dig, så er det væsentligt, at det er dit fedtvæv du reducerer. Det sikrer du ved at have et højt indhold af protein gennem hele dagen. Hvis indholdet er lavt, så vil kroppen tære på dit muskelvæv, og du vil få en lavere grundforbrænding. Det i sig selv er ikke smart ved vægttab.
Så et højt indhold af protein er godt. Faktisk siger vi, at 25 % af dine kalorier skal komme fra protein, når det handler om vægttab og måske endda lidt mere.
Proteinet finder du primært i: magert kød, fjerkræ, mager fisk, magre mælke- og surmælksprodukter og de vegetariske bønner, linsker, kikærter og quinoa.