15. sep. 2013
Af af Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Livsstil - Spot tegnene på din mands depression

https://imgix.billedbladet.dk/media/aopd-113880.jpg
Foto: AOP
Forbinder du en depression med modløshed, isolation og søvnforstyrrelser, så overser du måske, at din mand faktisk kan have en depression.

En ny undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet JAMA Psychiatry, viser, at mænds symptomer på en depression kan være væsentlig forskellige fra kvinders.

Forskerne har gennemgået et stort datamateriale fra den amerikanske National Comorbidity Survey Replication, der er en stor mængde indsamlet data blandt amerikanerne.

Mænd har også de gængse symptomer

Konklusionen på forskernes analyse er, at mænd er langt mere tilbøjelige til at udvise vrede, risikovillig adfærd og misbrug af den ene eller anden slags end kvinder. De har dog som oftest også nogle af de symptomer, man normalt forbinder med en depression så som tristesse, modløshed, social isolation samt søvnforstyrrelser.

- Det er ikke sådan, at mænd overhovedet ikke viser de gængse depressionssymptomer, men de er i konflikt med den her stærke følelse af maskulinitet, siger Lisa Martin, adjunkt ved University of Michigan en af forskerne bag undersøgelsen, til Womenshealthmag.com.

Sådan griber du det an

Hvis du er i tvivl om, din mand måske har en depression, så skal du ifølge Lisa Martin bl.a. lægge mærke til, om han udviser stor vrede mod omverden, og at det er usædvanligt. Måske er han også begyndt at træne overdrevent meget eller at gøre ting, som han plejer at være sammen med andre om – fx dig.

Hvis du gerne vil tale med ham om det, er det vigtigt, du griber det forsigtigt an. Lisa Martin anbefaler, at du taler med ham om det i indirekte vendinger først og prøver at lade være med at få det til at lyde angribende. Forvent, at han vil forsvare sig.

- Mange tror slet ikke rigtigt på, at mænd kan blive deprimerede, så vi er nødt til at være kreative i sproget, og i hvilken tilgang, vi benytter, siger Lisa Martin.

Læs mere om: