2. jan. 2016
Af Juliane Olsen

Prinsesse Diana-frisør afslører nye detaljer

Prinsesse Diana
Den glatte hårstil, som prinsesse Diana havde i sine sidste leveår, var frisør Sam McKnights fortjeneste.
Foto: AOP
Den afdøde prinsesse Diana overlod stylingen af sin berømte frisure til Sam McKnight, mens hun levede, og nu afslører han nye detaljer om sit arbejde.
Igennem de sidste syv år af prinsesse Dianas liv var Sam McKnight manden bag stylingen af hendes hår. Det var altså også ham, der var ophav til flere af hendes berømte frisurer og især den glatte stil. - Hun var lidt nervøs for det glatte hår. Som mange andre kvinder plejede hun at gemme sig bag sit hår, siger Sam McKnight. LÆS MERE: Designer bag prins George-outfits finder inspiration i prinsesse Diana

Prinsesse Diana blev mere spontan

Ifølge starpulse.com var det netop Sam McKnights skyld, at prinsesse Diana droppede den gammeldags ”hjelm-frisure”. I stedet prøvede hun kræfter med en stil, der var mere spontan og sexet og i tråd med en ung kvinde i starten af 30erne. Samarbejdet mellem prinsessen og frisøren startede i 1990, mens han arbejde med hendes daværende svigerinde Victoria Aitken.

Prinsesse Diana var egenrådig

Prinsessen og frisøren fandt kemien med det samme, og prinsesse Diana gav ham frie hænder til at gøre sig korthåret. Til gengæld var prinsesse Diana egenrådig og fik nogle gange håret permanentet bag Sam McKnights ryg til morskab for dem begge. Det var nemlig frisørens mening, at prinsessen tog sig bedst ud, når hun helt lod håret være og lige var kommet ud af træningscenteret.

Læs mere om: