31. jan. 2016
Af Liz Rørsig

Janni Pedersen og Lasse Sjørslev i nyt studie

Janni Pedersen og Lasse Sjørslev
Janni Pedersen og Lasse Sjørslev
Foto: Jeppe Michael Jensen
TV 2 News-værterne Janni Pedersen og Lasse Sjørslev har søndag taget et helt nyt studie i brug.

I dag søndag har Janni Pedersen og Lasse Sjørslev indviet TV 2 News nye HD-studie, som er indrettet på Teglholmen i København. Tidligere har TV 2 News-studiet ligger på 2. sal, men er nu flyttet ned i stueetagen.

De nye omgivelser byder på forbedrede grafiske muligheder og tre præsentationsområder: En nyhedspult med redaktionen i baggrunden, en stående position ved storskærm midt i studiet og en debatposition stående ved et bord. Der er desuden en storskærm på tre af rummets fire vægge.

Janni Pedersen og Lasse Sjørslev
Janni Pedersen og Lasse Sjørslev
Foto: Jeppe Michael Jensen

- Vi har glædet os, for det gamle studie var efterhånden blevet meget slidt, siger Janni til BILLED-BLADET.

Flere faste værtspar vil også være på nyhedsskærmen. Foruden Janni og Lasse er Miriam Zesler og Kristian Holt på morgenholdet, mens Charlotte Beder og Jesper Zølck Felbo samt Astrid Berg og Søren Lippert på skift vil være værter om eftermiddagen. De faste aftenværter bliver henholdsvis Jens Gaardbo og Allan Silberbrandt.

Hvem er dine TV-favoritter? Stem og vind her!

Læs mere om: