12. maj. 2016
Af Maria Rode Olsen

Dronning Elizabeths fødselsdagsfejring fortsætter

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth.
Foto: AOP
I aften får et kæmpe hyldestshow premiere i haven ved Windsor Castle i anledning af dronning Elizabeths 90 års fødselsdag.

Selv om det er lidt over to uger siden, dronning Elizabeth fyldte 90 år den 21. april, fortsætter fødselsdagsfejringen henover foråret og sommeren.

I aften tages der hul på anden omgang af den ekstravagante fødselsdagsfest, når et stort show inspireret af dronningens liv har premiere ved Windsor Castle, hvor det skal spille tre aftener i træk.

Det er den eneste begivenhed i år, hvor den almindelige befolkning har adgang til det private have- og staldområde ved Windsor Castle, hvis man altså har været heldig at få en af de 25.000 billetter, der blev udsolgt kort efter de blev sat til salg.

SE BILLEDERNE: Glad dronning Elizabeth fyldte 90 år

Showet er ifølge arrangementets hjemmeside 90 minutter langt og mere end 900 heste og 1.500 ryttere og kunstnere medvirker.

De forskellige showdele bliver præsenteret af britiske berømtheder som skuespilleren bag "Downton Abbeys" Carson, Jim Carter.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Der vil også være musikalske indslag fra tidligere engelske "X Factor"-deltagere og skuespillere fra Londons West End.

Læs mere om: