Eurovision: Torsdag aften synger Danmarks drenge

De første 16 finalelande kom på plads efter den første semifinale i dette års europæiske melodi grand prix.
Torsdag aften starter kampen om de sidste 10 pladser, og Danmark kan få en af dem, hvis de klarer sig godt i semifinale to i aften.
Søren Bregendal, Johannes Nymark og Martin Skriver går på som sang nummer 13 for at spille "Soldiers of love" for hele Europa.
Danske Lighthouse X kan ikke høste stemmer fra alle nordiske lande, da det desværre kun er Norge, der kan stemme på os af vores skandinaviske brødre, fordi de selv er med i showet i aften.
Den anden semifinale bliver dog langt fra kedelig. I alt skal 19 lande på scenen i Globen i Stockholm, hvor af 10 går videre til finalen på lørdag. Se hele listen nederst i artiklen.
Ligesom ved den første semifinale er det svenske Petra Mede og sidste års vinder Måns Zelmerlöw, der styrer showet.
Showet sendes direkte på DR1 kl. 21.
Se hele sanglisten her:
- Letland: Heartbeat
 - Polen: Color Of Your Life
 - Schweiz: The Last Of Our Kind
 - Israel: Made Of Stars
 - Hviderusland: Help You Fly
 - Serbien: Goodbye (Shelter)
 - Irland: Sunlight
 - Makedonien: Dona
 - Litauen: I've Been Waiting For This Night
 - Australien: Sound Of Silence
 - Slovenien: Blue And Red
 - Bulgarien: If Love Was A Crime
 - Danmark: Soldiers Of Love
 - Ukraine: 1944
 - Norge: Icebreaker
 - Georgien: Midnight Gold
 - Albanien: Fairytale
 - Belgien: What's The Pressure