17. nov. 2016
Af Juliane Olsen

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel: Første fælles udlandsrejse i over et år

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria
Prins Daniel og kronprinsesse Victoria
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
For første gang siden fødslen af prins Oscar tager kronprinsesse Victoria og prins Daniel på udlandsrejse sammen til Italien.

Den kongelige kalender i det svenske kongehus er fuld af programpunkter, og den byder blandt andet på en fælles arbejdsrejse for kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Den 15. december starter deres første rejse sammen i over et år. Den byder på et tre dages besøg i Rom og Milano i Italien, ifølge Svensk Damtidning.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er et stærk knyttet par, og de har været på mange arbejdsture sammen i udlandet.

LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia i genbrugskjoler

Kronprinsesse Victoria besøgte New York

I oktober sidste år var de på en succesfuld rejse til Peru og Columbia i Sydamerika, men siden da har de mest været på nationale opgaver. Årsagen er naturligvis prins Oscar, der blev født i starten af marts, men kronprinsesse Victoria har dog været på en enkelt solorejse siden da.

Den gik til FN's generalforsamling i New York i midten af september, men turen til Italien er altså noget særligt.

Kronprinsesse Victoria genoptager arbejde

Det er nemlig den første arbejdsrejse, prins Daniel og kronprinsesse Victoria skal på sammen som forældre til både prins Oscar og prinsesse Estelle.

Om to uger vender kronprinsesse Victoria desuden tilbage til arbejdet i forbindelse med en kongelig opgave. Onsdag den 30. november får hun og prins Daniel nemlig besøg på slottet af den svenske udenrigsminister Margot Wallström.

Læs mere om: