12. aug. 2018
Af Luise Marie Bekker

Pusle Helmuth: Jeg holder en stille fødselsdag

Puse Helmuth.
Puse Helmuth.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Pusle Helmuth fylder 56 år i dag - søndag den 12. august - og dagen skal bruges i hyggeligt samvær med den nærmeste familie.

Pusle Helmuth fylder 56 år søndag 12. august.

Selve dagen bliver meget stille og rolig, fortæller den tidligere barnestjerne til BILLED-BLADET.

- Det bliver en rolig dag med familien. Vi er lige kommet hjem fra to ugers ferie i Menorca og er startet arbejde. Desuden har varmen gjort mig ret træt, siger fødselaren.

Pusle har haft en varm sommer i Danmark, men rejsen til Menorca var for længst bestilt, så familien tog af sted alligevel, og tiden gik med at slappe af på stranden.

Dansefest til efteråret

Når nu Pusle Helmuth får en rolig dag, har hun ingen større ønsker.

- Så længe vi er sunde og raske, har jeg, hvad jeg ønsker mig. Et godt helbred og et problemfrit liv, siger Pusle, hvis passion er at danse.

- Jeg tror, jeg holder en dansefest i efteråret, siger hun med henvisning til, hvordan fødselsdagen skal fejres.

BILLED-BLADET ønsker tillykke med fødselsdagen

Læs mere om: