Rolf Sørensens dansegennembrud: Nu nyder jeg dansen
Han har kæmpet bravt, og dansen ligger ikke lige til højrebenet for den tidligere professionelle cykelrytter Rolf Sørensen.
Men i showet fredag den 5. oktober var det helt tydeligt, at Rolf Sørensen for første gang havde overskud til at nyde det, da han dansede cha-cha-cha med sin dygtige dansepartner, Karina Frimodt.
Stolt af Rolf
- Jeg er super stolt af Rolf. Det har faktisk været vores værste uge og så sent som i går, var vi helt på den. Men så var det, som om Rolf pludselig blev fandenivoldsk – og så gav du den gas, fortalte Karina Frimodt efter fredagens show, mens hun smilende kiggede på Rolf.
- Ja, nikkede Rolf, der stadig havde det varmt, og tilføjede:
- Det var fedt bare at give los, og det var virkelig sjovt i aften. Jeg nød det meget.
Kæmper videre
Næste fredag skal parret danse slowfox – og begge forsikrer:
- Vi kæmper videre!