X Factor-pigerne der fik tårerne frem hos Oh Land: Derfor hedder vi Echo
Tanne, Freja, Mathilde og Emma er ”X Factors” nye pigegruppe. I sidste uge rørte de Oh Land dybt, da de viste deres sangevner under bootcampen. Og i aftenens program bliver det afsløret, om gruppen kommer til liveshows. Pigerne blev sat sammen af Oh Land, og de faldt hurtigt i hak.
- Det er gået rigtig godt. Vi har hurtigt fundet vores egen plads, og vi klinger bare rigtig godt sammen, fortæller Freja.
Derfor hedder vi Echo
Inden bootcampen øvede pigerne i Mathildes sommerhus, og der fandt de hurtigt deres bandnavn.
- Der var ekko ude i gangen i sommerhuset, og så stoppede vi alle sammen op og sagde: ”Echo, det lyder da meget fedt!”. Så blev vi hurtigt enige om, at vi skulle hedde det på engelsk, siger Tanne.
Om pigerne når hele vejen til de famøse liveshows bliver afsløret i aften på TV 2, når ”X Factor” kører fra kl. 20.00.