10. jan. 2020
Af Karina Didriksen

Badehotellets fru Frigh afslører: Jeg får en sjov sæson

Anette Støvelbæk som fru Frigh.
Anette Støvelbæk som fru Frigh.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Anette Støvelbæk, der spiller fru Frigh i den populære TV 2-serie, er glad for den nye sæson.

Fans af ”Badehotellet” kan godt glæde sig til de nye afsnit, der snart løber over skærmen.

Det fortæller fru Frigh alias skuespilleren Anette Støvelbæk. Hun er fuldt ud tilfreds med sin karakters udvikling i den nye sæson, der foregår i sommeren 1940.

– Ja, det er jeg, jeg synes, det er en rigtig sjov sæson for Alice Frigh. Hun får noget at rive i, siger Støvelbæk med et stort smil, da BILLED-BLADET møder hende til gallapremieren på filmen ”De forbandede år”.

https://imgix.billedbladet.dk/20200108_han7489x.jpg
Foto: Hanne Juul

Krigen rykker tættere på

Hendes ældste søn, Lue Støvelbæk, medvirker i den danske krigsfilm, og han er lige som sin mor også med i den nye sæson af ”Badehotellet”.

I serien spiller de mor og søn, og Anette Støvelbæk løfter lidt af sløret for, hvad seerne kan se frem til.

- Man kan glæde sig til, at krigen rykker tættere på. Det får jo indflydelse på alle på forskellig vis. Der er nogle, der skal tage stilling til noget, og så kan jeg ikke sige mere, lyder det hemmelighedsfuld fra skuespilleren.

En god balance i serien

- Jeg synes ikke, at den nye sæson er mere mørk, jeg synes, at balancen mellem det historiske og det lette og fine fungerer rigtig godt, tilføjer Støvelbæk.

”Badehotellet” har premiere på TV 2 mandag den 27. januar kl. 20.00.

Den syvende sæson af den populære tv-serie består af i alt seks afsnit.

Læs mere om: