3. jul. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Michéle Bellaiche særlige sommer: På vandrehjem i Danmark

Michéle Bellaiche
Michéle Bellaiche
Foto: Thomas Laursen
Michéle Bellaiche skal i år holde ferie herhjemme, og hun glæder sig til sammen med familien at rejse rundt og opleve Danmark.

Mange danskere har været nødt til at ændre deres sommerplaner i år som følge af coronakrisen, og det gælder også tv-vært Michéle Bellaiche.

Danmark rundt

- Jeg havde alle mulige planer, og de er fuldstændig lavet om. Vi skulle have været hele familien til Frankrig, og det er droppet. Så tænkte vi at tage til Norge, men nej. Hvorfor ikke se sit eget land og lægge pengene hos alle dem, der er blevet ramt, fortalte Michéle Bellaiche, da BILLED-BLADET mødte hende forud for TV 2 Charlies store "Hjertegalla", hvor hun skal være vært.

- Jeg har været rundt i Danmark, men det har været arbejdsmæssigt, så min familie og børn har ikke været meget i Danmark. Vi tager en Danmarksturne, og så skal vi både til Djursland og Sønderjylland, og så bor vi på vandrehjem.

Michéle Bellaiche glæder sig

48-årige Michéle Bellaiche er kæreste med Mads og mor til Philip og Josephine, og sommeren skal hun også tilbringe i selskab med sin søster og hendes familie.

- Vi har aftalt, at vi har en by hver. Jeg har Svendborg, og så står man for at finde på noget til den dag. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fortæller halvt franske Michéle Bellaiche.

Hun har en lejlighed i Frankrig, hvor de plejer at være, men nu glæder hun sig til at opleve en hel sommer i Danmark. Og det gør hendes søn også.

- Min søn glæder sig til én ting, og det er grænsehandel. Det har han aldrig prøvet, griner tv-værten.

Læs mere om: