13. sep. 2020
Af Malan Joensen

Burger på menuen? Sådan foretrækker dronning Elizabeth den lækre spise

Dronning Elizabeth.
Dronning Elizabeth.
Arkivfoto: MEGA
Når der er burger på menuen hos den britiske monark, bliver det serveret på en utraditionel måde.

Dronning Elizabeth er næppe typen, der beder om at få en burger hver uge, men af og til finder retten vej til det royale middagsbord.

Og så får dronning Elizabeth burgeren serveret på en særlig måde.

Det fortæller Darren McGrady, der er tidligere kok for både prinsesse Diana og dronning Elizabeth, ifølge Hello Magazine til Insider.

Darren McGrady plejede at lave burgerbøffer ud af kødet fra det vildt, de kongelige skyder ved den skotske residens Balmoral.

Der er dog en særlig forskel på, hvordan man almindeligvis spiser en burger, og så på hvordan dronning Elizabeth foretrækker den - hun skipper nemlig burgerbollen.

- De ville gerne have burgerne (bøfferne, red.), men ikke brødet. Så de spiste den med kniv og gaffel, siger Darren McGrady.

Om der også følger syltede agurker eller andet tilbehør med til det kongelige burgermåltid, melder historien ikke noget om.

Læs mere om: