5. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Julie Zangenberg er gravid

Julie Zangenberg og Andreas Bagh. 
Julie Zangenberg og Andreas Bagh.
Foto: Peter Lundø
Skuespilleren Julie Zangenberg venter sit første barn med sin forlovede, kokken Andreas Bagh.

I sommer blev Julie Zangenberg forlovet med sin kæreste, Andreas Bagh, og nu har parret afsløret endnu en glædelig nyhed. De venter nemlig deres første barn sammen.

Det afslører den 32-årige skuespiller i et interview på sin egen hjemmeside CosyBYJZ, hvor der også er lagt et billede op, hvor man kan se hendes gravide mave.

Julie Zangenberg er tre måneder henne og har termin i juni 2021.

Parret glæder sig

Julie Zangenberg har været sammen med kokken Andreas Bagh i fire år, og de ser frem til familieforøgelsen.

- Vi glæder os helt vildt til at møde den lille! Til at se den i øjnene, fortæller Andreas Bagh i interviewet på CosyBYJZ.

Graviditeten har indtil videre været en blandet fornøjelse for Julie Zangenberg

- Jeg har haft en del kvalme og været ret udkørt, men jeg har ikke været lænket til toilettet eller sengen (hvert fald ikke hele tiden), som jeg har hørt andre stakkels medsøstre har været, fortæller hun.

Læs mere om: