10. dec. 2020
Af Marianne Singer

Første gang i lang tid: Dronning Letizia forlader Spanien

Dronning Letizia.
Dronning Letizia.
Foto: Mega
For første gang i år rejser dronning Letizia igen ud i verden på et officielt besøg.

Spanien har været hårdt ramt af coronakrisen de sidste måneder, hvilket også har påvirket den spanske kongefamilies rejseaktivitet enormt.

Således skal dronning Letizia, ifølge Hola, i næste uge for første gang siden coronakrisens udbrug i marts på et officielt udenlandsbesøg.

To dage langt besøg

Turen går til det mellemamerikanske land Honduras, hvor den spanske dronning vil være på besøg den 14. og 15. december.

Her vil hun udtrykke det spanske folks solidaritet med landet og være med til at levere nødhjælp, efter at orkanerne Eta og Iota i november forårsagede voldsomme ødelæggelser i landet.

Selvom rejseprogrammet stadig vil være stærkt påvirket af den aktuelle coronasituation, har dronning Letizia planer om blandt andet at besøge et ramt boligområde og en skole samt holde møde med officielle repræsentanter og hjælpeorganisationer.

Også i 2015 besøgte dronning Letizia Honduras.

Læs mere om: