Vild med dans-stjernens mor fejrer sin fødselsdag i København.
Lørdag 16. januar har Morten Kjeldgaards mor, Inge-Lise, fødselsdag.
Hun bor i Nørresundby i Vendsyssel, hvor Morten holdt jul.

Læs også
Morten Kjeldgaard: Anderledes jul med den bedste mut i verden
Nu er det mor Inge-Lises tur til at tage turen til København, og det gør hun fredag 15. januar.
God mad og hygge
- Så holder vi fødselsdag for hende lørdag, hvor hun fylder 68, fortæller Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET. - Det bliver meget stille og roligt. Min kæreste er her selvfølgelig også. - Så laver vi noget god mad og hygger, forklarer Morten Kjeldgaard. Sammen med kæresten, Frederik Haun, bor han i lejlighed på Frederiksberg.
Gaven kan byttes
Gaven, som vi ikke kan røbe, er købt, og Morten håber, mor Inge-Lise bliver glad for den. - Ellers kan den sagtens byttes. Der er god plads i den hyggelige lejlighed på Frederiksberg. Og der er også et værelse, der altid står klar til mor Inge-Lise kommer på besøg.
Glæder sig nye sokker
Inge-Lise Kjeldgaard kommer så også med en gave, som både Morten og Frederik glæder sig til. - Ja, hun har nye sokker med, jubler Morten Kjeldgaard. Mor Inge-Lise er berømt for at strikke de lækreste sokker. - Både Frederik og jeg har bestilt nye sokker, så det har hun lovet at have med, når hun kommer. Her er Morten Kjeldgaard iført et par af de berømte striksokker.
Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev