17. jun. 2021
Af Lene Skriver Bak

Dronning Sonja og kong Harald afslører deres sommerplaner

Dronning Sonja og kong Harald.
Dronning Sonja og kong Harald.
Foto: Mega
Dronning Sonja og kong Harald har styr på den overordnede plan for deres sommerferie, afslørede de under et besøg i Flåm.

Norske kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, er på sommertogt med kongeskibet Norge.

På turens første stop i Flåm blev kongeparret spurgt af norsk TV 2 til deres sommerplaner.

- Aha, ja, det funderer vi også lidt over, svarede kong Harald med et skælmsk smil, inden dronning Sonja afbrød:

- Nej da, vi ved lidt... Det bliver i hvert fald rundt i landet.

- Ja, det bliver i Norge, supplerede kongen.

Kong Harald og dronning Sonja er netop nu på den første rundrejse i Norge, siden coronapandemien lukkede landet ned.

Turen, der foregår ombord på kongeskibet Norge, går ud over Flåm også til kommunerne Hyllestad og Florø.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Mere om: