7. okt. 2021
Af Malan Joensen

Se billederne: Prinsesse Benedikte til middag i helt unikke omgivelser

Der var lagt op til et storslået aftenarrangement i det mere end 750 år gamle slot Koldinghus.

Prinsesse Benedikte var onsdag aften med til at fejre, at det historiske slot Koldinghus fra nytår er blevet en del af Kongernes Samling, der også huser Rosenborg og Amalienborgmuseet.

Her var prinsesse Benedikte i smart efterårsstil i lyse, gyldne farver.

Ifølge kongehuset markerede arrangementet Kongernes Samlings tak til medlemmerne af Kolding Byråd for at byde Kongernes Samling velkommen til Kolding.

Prinsessen er æresprotektor for Kongernes Samling på Koldinghus og kunne nyde en stemningsfuld aften med omvisning i de aktuelle udstillinger ”Dronningens Broderier” og ”Christian 5. – Konge, kriger og salvet af Gud”, inden der var middag med taler af blandt andre museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup og borgmester i Kolding Kommune Jørn Pedersen samt indslag ved drengekoret fra Sankt Nicolai Kirke, der ligger i nærheden af det historiske slot.

Se billederne fra den stemningsfulde aften i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: