16. okt. 2021
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-stjerne fik den vildeste fødselsdagsgave

Mads Vad.
Mads Vad.
Foto: Lars H. Laursen.
Mads Vad jublede, da han fik den bedste fødselsdagsgave til Vild med dans.

På sin 37-års fødselsdag fik den garvede ”Vild med dans”-stjerne alt, hvad han i sin vildeste fantasi kunne drømme om.

Sammen med dansepartneren, sundhedsekspert Michelle Kristensen, skulle han danse sin absolutte yndlingsdans samba på sin fødselsdag fredag 15. oktober.

- Jeg synes jo, det var min pligt at give Mads den bedste fødselsdagsgave, fortalte Michelle Kristensen til BILLED-BLADET efter fredagens show.

Og det gjorde hun så.

https://imgix.billedbladet.dk/straks_vmd_prg_6_7556_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Den bedste gave

Den flotte samba bragte nemlig, med en samlet dommerkarakter på 41, parret på en 1. plads.

Sammen med sms-stemmerne er de nu direkte videre til program 7.

- Det var den bedste fødselsdagsgave, jeg kunne få, jublede Mads Vad efter showet.

https://imgix.billedbladet.dk/straks_vmd_prg_6_7530_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Yndlingskage til træning

- Og så havde Michelle pyntet vores træningslokale op i anledning af min fødselsdag.

- Hun havde også ringet til min hustru Nana og spurgt, hvad min yndlingskage er, og derfor sørget for, der også var kanalsnegle, fortalte en begejstret Mads Vad.

- Jeg havde desværre ikke bagt dem selv. Det kunne jeg ikke nå, for jeg dansetræner jo hele tiden, undskyldte Michelle Kristensen med et stort smil.

https://imgix.billedbladet.dk/straks_vmd_prg_6_7544_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Lykkelig for at være videre

Hun var naturligvis også lykkelig for at være videre i ”Vild med dans” sammen med Mads Vad.

- Jeg har virkelig fået danseglæden ind under huden, og det er bare så fantastisk, jublede Michelle Kristensen, der glæder sig til den næste udfordring, der er tango.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

Mere om: