12. nov. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Derfor bliver Simon Kjær fejret i aften

Simon Kjær
Simon Kjær
Foto: Jesper Sunesen
Det danske fodboldlandsholds anfører Simon Kjær imponerer igen og igen på og udenfor banen, og i aften fejres han i Parken i forbindelse med VM-kvalifikationskampen mod Færøerne.

Alle er vilde med det danske fodboldlandsholds kaptajn Simon Kjær, der vel aldrig har været bedre på banen.

Også udenfor banen leverer den 32-årige nådesløse fighter varen og træder i karakter, når der er brug for det.

Simon Kjær hyldes i Parken

I aften fejres herrelandsholdets profil Simon Kjær af en helt særlig årsag umiddelbart før VM-kvalifikationskampen i Parken mod Færøerne.

Kjær bliver mod Færøerne hyldet for at have rundet sin landskamp nummer 100.

Det er en hyldest, som blev udsat grundet corona, og faktisk har Kjær spillet hele 117 A-landskampe.

Simon Kjær er i øvrigt også nomineret blandt 30 spillere til den prestigefyldte fodboldpris Ballon d'Or.

Har opnået heltestatus

Under EM opnåede Kjær heltestatus, da han var med til at støtte medspillere og pårørende, da holdkammeraten Christian Eriksen faldt om med hjertestop i åbningskampen i Parken mod Finland.

Læs mere om: