9. dec. 2021
Af Malan Joensen

Lars Høgh er død

Lars Høgh.
Lars Høgh.
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Den tidligere landsholdsmålmand blev 62 år.
Lars Høgh, tidligere landsholdsmålmand, er død, oplyser hans familie ifølge TV 2 til Ritzau. I 2018 fik Lars Høgh, der var målmandstræner for fodboldlandsholdets superstjerne Kasper Schmeichel, konstateret kræft i bugspytkirtlen.
I efteråret 2021 fortalte han til DR, at han var nødt til at tage en pause fra kemobehandlingen og i stedet ville modtage livsforlængende behandling. Lars Høgh, som hele fem gange blev kåret som Danmarks bedste målmand, blev 62 år. Han efterlader sig hustruen Tine samt børnene Jonas Høgh og Josefine Høgh, som er vært på DR.

Læs mere om: