13. feb. 2022
Af Liz Rørsig

Stine Bjerre Mortensen: Masser af glædelige oplevelser i sigte

Stine Bjerre Mortensen
Stine Bjerre Mortensen.
Foto: Hanne Juul
Stine Bjerre Mortensen ser frem til spændende oplevelser både privat og på jobbet som sportsvært på TV 2.

Stine Bjerre Mortensen har foruden et vildt sportsår på TV 2 mange glædelige begivenheder at se frem til.

Ét af højdepunkter er, at hun fylder rundt i år.

- Jeg glæder mig til at fylde 40 år i slutningen af marts, fortæller Stine Bjerre Mortensen til BILLED-BLADET.

Dejlig dag i vente

- Jeg skal fejre dagen med 10 gode veninder, som jeg har inviteret på et spaophold. Vi skal bare hygge os, grine, rende rundt i nogle morgenkåber og lave ingenting andet end bare at være sammen, siger Stine Bjerre Mortensen.

Den populære sportsvært skal også giftes – igen – med sin store kærlighed, Casper U. Mortensen. Parret giftede sig på rådhuset i Tyskland i 2017, men lovede hinanden at holde et rigtigt bryllup i Danmark senere med kirke og fest med familie og venner. Det ser ud til at blive i sommeren 2023.

Læs mere om: