
Vil du være med? Løvens Hule søger nye iværksættere

Tør du at stille dig ind i ”Løvens Hule” og pitche din idé?
Så er det lige nøjagtig dig, som DR leder efter til den nye sæson af det populære program.
Nye iværksættere
Senere på året skal der optages nye afsnit af ”Løvens Hule”.

Derfor søger DR1 en række nye iværksættere, som skal have mod nok til at troppe op foran løverne og pitche deres virksomhed.
Går man hele vejen i ansøgningsprocessen, er man én af de nye deltagere, der er med til at præge den ottende sæson af DR-programmet.
Skal man nå at være ny deltager, skal man have sendt sin ansøgning senest søndag den 1. maj 2022.
Muligvis nye løver
Det er dog usikkert, om de nye deltagere skal ind foran de sædvanlige løver, eller om der er kommet nogle nye.

Da den syvende sæson var afsluttet, gav både Jacob Risgaard og Jesper Buch udtryk for, at de muligvis ikke var en del af programmet i den nye sæson.
Hvis du skal være en af de nye deltagere, kan du søge om det her.