7. jun. 2022
Af Christinna Braun

Stor fejring med familien: Prins Carl Philip og prinsesse Sofias private billede fra dagen

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia, arkivfoto. 
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia, arkivfoto.
Foto: MEGA
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia deler deres eget billede fra den store fejring med kongefamilien.

Den svenske kongefamilie brugte den 6. juni sammen, hvor Sverige kunne fejre nationaldag.

Kong Carl Gustav og dronning Silvia begyndte dagen i Blekinge, som i år kan fejre 50 år som kommune, mens kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar om formiddagen bød velkommen til de besøgende på kongeslottet.

Prins Carl Philip var undervejs at finde i Ydre Borggård, hvor han deltog i Livgardens vagtskifte.

Senere havde han selskab af hustruen, prinsesse Sofia, da de sammen med den resterende kongefamilie deltog i den officielle fejring på Sollidenscenen.

På deres Instagramprofil, Prinsparet, delte prins Carl Philip og prinsesse Sofia et dejligt billede, der blev taget af dem på nationaldagen.

Her ses prins Carl Philip og prinsesse Sofia hilse på to heste, som har været en del af optaget på dagen.

Prinsesse Sofia er på billedet i Sveriges nationaldragt, mens prins Carl Philip er i et skarpt, blåt jakkesæt.

Aftenen blev sluttet af på kongeslottet, hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia havde inviteret til reception.

Læs mere om: