20. jun. 2022
Af af

Uvant syn: Kronprinsesse Mary førte an med kong Willem-Alexander

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Under den officielle middag i fortryllende omgivelser i Grote Kerk i Haag mandag aften ventede der gæsterne et uvant syn, da kong Willem-Alexander førte kronprinsesse Mary op ad den røde løber, mens kronprins Frederik var ledsager til dronning Maxima.

Den røde løber var rullet ud, da den danske ambassadør i Holland, Jarl Frijs-Madsen, mandag aften inviterede til stor officiel middag i anledning af det danske erhvervsfremstød i kirken Grote Kerk i Haag.

Som de sidste ankom de kongelige æresgæster, det danske kronprinspar og det hollandske kongepar.

For mange var det helt sikkert et usædvanligt syn at se kong Willem-Alexander føre an med kronprinsesse Mary, tæt fulgt af kronprins Frederik, der ledsagede dronning Maxima.

Hyggeligt selskab

Sammenholdet blandt det royale firkløver er stort, og efterfølgende storhyggede kronprins Frederik og dronning Maxima sig ved deres bord, mens kong Willem-Alexander og kronprinsesse Mary småsnakkede ved et andet bord tæt på.

Grote Kerk er blandt Haags ældste bygninger, og kirken blev grundlagt i 1300-tallet.

Læs mere om: