
Lægen Jens Fischer fra Sygeplejeskolen: Her er hans kendte hustru

I sæson 5 af ”Sygeplejeskolen” har seerne lært et nyt ansigt at kende.
Det er turnuslægen Jens Fischer, som er blevet ansat på Fredenslund Sygehus, hvor han blandt andet arbejder sammen med Jens Jørn Spottags karakter, lægen Bent Neergaard.
Jens Fischer bliver spillet af en kendt skuespiller, nemlig Andreas Jebro.
39-årige Andreas Jebro er særligt kendt for at spille modstandsmanden Claus Villumsen i ”Badehotellet”, og han har også haft en rolle i tv-serien ”Sommerdahl”.

Har en søn
Som mange seere måske ved, så er Andreas Jebro i virkeligheden gift med en anden kendt skuespiller.
Hans store kærlighed er nemlig Amalie Dollerup, som er kendt for at spille hotelejeren Amanda i ”Badehotellet”.

Parret blev gift i 2017 og er forældre til sønnen August på tre et halvt år.

Sæsonafslutningen på ”Sygeplejeskolen” sendes på TV 2 Charlie søndag den 6. november kl. 22.05.