
Deler private billeder: Dronning Mathilde og kong Philippe til pave Benedict XVI’s begravelse

På 2022’s allersidste dag, den 31. december, gik den tidligere pave, Benedict XVI, bort, 95 år gammel.
Torsdag den 5. januar blev den tidligere pave begravet i Vatikanet i Rom. Det er den nuværende pave, pave Frans, der begraver Benedict XVI, som abdicerede på grund af helbredsproblemer i 2013.
Det er ifølge flere medier første gang nogensinde, at en pave begraver en pave.
Med til den historiske begravelse var – blandt de mange tusinde af mennesker – Belgiens kongepar, kong Philippe og dronning Mathilde, som fulgtes med Spaniens dronning Sofia.

Dronning Mathilde og kong Philippe har efterfølgende delt en række private billeder fra dagen på deres Instagramprofil Belgian Royal Palace.
”Kongen og dronningen deltager i begravelsen af pave emiritus Benedict XVI på Peterspladsen i Vatikanstaten. Begravelsen bliver ledet af den nuværende pave Frans”, står der til billederne, som kan ses herunder.
