26. jan. 2023
Af Christinna Braun

Så sødt! Prins William og prinsesse Kate sender brev på vegne af datteren Charlotte

Prins William, prinsesse Charlotte og prinsesse Kate. 
Prins William, prinsesse Charlotte og prinsesse Kate.
Foto: Ritzau Scanpix
Prins William og prinsesse Kate har sendt et sødt brev på vegne af deres datter, prinsesse Charlotte.

Den britiske kongefamilie modtog i forbindelse med dronning Elizabeths død i september et hav af kondolencer og blomster.

Prins Williams og prinsesse Kates datter, seksårige prinsesse Charlotte, fik også et personligt kondolencebrev i forbindelse med oldemor Elizabeths død.

Det skriver Hello Magazine.

Det bedårende brev med tilhørende tegning er skrevet af en jævnaldrende ung fan, Meredith, og er sendt som en trøst efter tabet af oldemoren.

”Kære prinsesse Charlotte. Jeg har tegnet et billede af din oldemor, som går tur med sine hunde, for at mindes hende. Jeg er seks år, og en dag vil jeg gerne prøve at fodre corgierne (hundene, red.). Kærligst, Meredith,” skrev den unge fan til prinsesse Charlotte.

Efterfølgende har Meredith fået svar fra prins William og prinsesse Kate på vegne af datteren, prinsesse Charlotte.

Det skriver skolen, hvor Meredith går, på deres Twitterprofil.

”Meredith har modtaget et VIP-brev fra Kensington Palace i morges! Sidste år skrev Meredith et særligt brev og tegnede en flot tegning til prinsesse Charlotte for at trøste hende,” skriver skolen på deres Twitterprofil.

Hvad prins William, prinsesse Kate og prinsesse Charlotte har skrevet i brevet til Meredith, melder skolen intet om.

Klik her for at se det søde brev.

Læs mere om: