9. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Lisbeth fra Årgang 20: Jeg troede, jeg skulle dø

Lisbeth Vernsted-Fabricius
Lisbeth Vernsted-Fabricius
Foto: Søren Jul Lamberth
Inden Lisbeth Vernsted-Fabricius fra ”Årgang 20” startede på sin angstmedicin, troede tv-moren, hun skulle dø, når hun var alene. I dag nyder Lisbeth sin alenetid.

Inden Lisbeth Vernsted-Fabricius fra TV 2-programmet ”Årgang 20" startede på sin angstmedicin, troede hun, hun skulle dø, hver gang hun var alene. I dag nyder Lisbeth sin alenetid.

- Inden jeg startede på min angstmedicin for snart 2 år siden, kunne jeg ikke være alene hjemme, uden jeg troede, jeg skulle dø. Jeg var så bange for, der skulle komme nogen. Børnene skulle helst være i vores seng, så følte jeg mig mest tryg, fortæller hun i en story på sin Instagram-profil, BILLED-BLADET har fået lov at citere fra.

Tv-moren mener, hun har haft angst hele livet, alligevel fik hun først sin diagnose, efter hun og manden Christians yngste datter, Ayasofia, kom til verden.

Herefter startede Lisbeth i et tolv ugers gruppeterapi-forløb i psykiatrien og startede på medicin for sin angst. Tiltag som gjorde en verden til forskel for moren til tre.

- Jeg turde nærmest ikke engang at gå på toilettet. I dag nyder jeg virkelig min alenetid. Hvis nogen dengang havde sagt dét til mig, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet på det, tilføjer hun.

Lisbeth har næsten fra første færd, tv-programmet rullede over skærmen, været åben om sin angstdiagnose, og hvordan den har påvirket hendes hverdag negativt. Til BILLED-BLADET fortæller Årgang 20-moren desuden, at hun synes, det er et vigtigt emne at italesætte både i bedste sendetid og på sine sociale medier, fordi det er enormt tabubelagt.

- Jeg får mange beskeder fra folk, der synes, det er rart at læse, at de ikke er alene. De får et mål, fordi de gerne vil komme lige så langt, som jeg er kommet, uddyber Lisbeth til BILLED-BLADET.

Foruden datteren Ayasofia på 3 år, består søskendeflokken af 6-årige Theodor og Filippa på 8 år.

TV 2 har sendt årets fire afsnit, men programmet vender traditionen tro tilbage i starten af 2024.

Læs mere om: