18. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Et alsidigt eftermæle: Sussis Leo udgav værker under pseudonym

Sussi og Leo Nielsen
Sussi og Leo Nielsen
Foto: Lars Horn
De fleste kender Leo som levemand og troubadour, men den ene halvdel af den populære duo har også forfattet romaner og noveller det meste af sit liv.

Levemand, troubadour og forfatter. Den gæve, folkekære musiker Leo Nielsen efterlader sig et alsidigt eftermæle.

Det er ikke alle romaner fra Leos hånd, der officielt står angivet på cv'et. På papiret har hele Danmarks duo "Sussi og Leo" kun udgivet science fiction-romanen "Pyromanium" fra 2007, men entertaineren har skrevet romaner og noveller, siden han var kun tolv år gammel. Det fortalte Leo i et interview med TV 2 Nord, som du kan læse her.

Mange samlede blot støv i skuffen, men flere ligger også frit tilgængeligt for danskerne. De ved det bare ikke.

Leo har nemlig altid skrevet under et pseudonym, som ikke engang hans forlag kender personen bag. Et pseudonym der er blevet sammenlignet med både Bjarne Reuter og Stephen King.

-Jeg er overbevist om, at det ikke er en god idé, hvis jeg bruger mit eget navn. Et eller andet sted synes jeg også, at jeg skal stå ved det, som jeg laver, men jeg vil behandles fair, sagde Leo i et interview med TV 2 Nord, som du kan læse i sin fulde længde her.

Efter eget udsagn har den gæve musiker udgivet syv romaner og flere noveller, og til TV 2 Nord fortalte han dengang, at han ikke ville stå frem endnu, men det kommer en dag.

Om dagen, hvor danskerne får indblik i den folkekære musikers litterære eftermæle, kommer, må tiden vise, og for nu er Leos forfattergerning endnu et mysterium for langt de fleste.

Leo døde natten til lørdag den 18. februar.

Det oplyser Sussi, hans partner gennem mere end 50 år, til Ekstra Bladet.

Læs mere om: