
Dette var grev Henriks eget ønske for sin konfirmation: Nu er det gået i opfyldelse

Torsdag den 18. maj bliver en sand festdag for grev Henrik, hans familie og alle deres gæster, når han bliver konfirmeret fra Frederikskirken - Den Danske Kirke i Paris.
Og netop at konfirmationen skulle finde sted i Paris, er noget, som konfirmanden selv tidligere har udtrykt ønske om.
Det afslørede hans mor, prinsesse Marie afslørede under en kongelig opgave i april, da hun deltog i den store årlige autismekonference i Odense.
Her fortalte hun blandt andet følgende til BILLED-BLADET om sin søn, grev Henriks, konfirmation i Paris:
- Det føles rigtig godt. Jeg tror, at det bliver meget rørende og en festlig dag. Men det er faktisk Henriks ønske, fordi han har været i Frankrig de sidste fire år. Og det var hans ønske at afholde konfirmationen i Paris.
Følg med i den store dag i Paris
Konfirmationen i Paris finder sted klokken 11.00 ved kongelig konfessionarius biskop Henrik Wigh-Poulsen assisteret af Frederikskirkens præst Malene Bendtsen.
Efterfølgende fejres konfirmanden privat af familie og venner.

Inden konfirmation går i gang, vil familie og gæster ankomme til kirken, heriblandt kronprinsfamilien samt konfirmandens ældre brødre, grev Nikolai og grev Felix.
Følg med ved at klikke lige her, når BILLED-BLADET sender live fra ankomsten kl. 10.15 og igen kl. 11.45, når konfirmanden kommer ud af kirken.
Sendingen bliver også vist på BILLED-BLADETs facebookside.