Hoffet deler nyt billede af Albert og Charlene: Smuk middag med levende lys og blomster
Det er 23 år siden, Monacos fyrst Albert mødte sin hustru, fyrstinde Charlene, der dengang havde efternavnet Wittstock, for første gang.
I begyndelsen af juli i år kunne fyrsteparret fejre deres 12-års bryllupsdag, hvilket paladset fejrede ved at dele et sødt billede på Instagram af parret.
Sidste år delte fyrstinde Charlene nedenstående billede på bryllupsdagen.
Det har dog ikke aldrig været en dans på roser for fyrst Albert og fyrstinde Charlene.
I de mange år, de har kendt hinanden, har der floreret rygter om skilsmisse. Fyrsteparret og hoffet har gang på gang afvist rygterne.
Så sent som i marts i år blev fyrstinde Charlene set uden sin vielsesring, hvilket fik et fransk magasin til at spekulere i, om det mon nu betød, at parret skulle skilles.
- Jeg vil gerne formelt benægte de ondsindede rygter, lød det fra talspersonen ifølge Daily Mail.
- Se venligst bort fra denne artikel, som er fuldstændig ubegrundet.
At parret også sjældent lader sig fotografere sammen, skulle også være en årsag til rygterne, skriver flere internationale medier.
Middag med levende lys og blomster
På et helt nyt billede, hoffet i Monaco har delt på Instagram, ses de dog sammen i smukke omgivelser.
Her ses fyrst Albert og fyrstinde Charlene til middag med både levende lys og blomster. Hoffet skriver til billedet, at det er taget til en traditionel middag arrangeret af Monacos Rådhus onsdag aften.
Se billedet herunder.