30. jul. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Efter brødrenes store succes sammen: Felix og Nikolai tvunget fra hinanden det meste af efteråret

Felix og Nikolai
Felix og Nikolai
Foto: Lars H. Laursen
Annonce
Der er lagt op til et utroligt spændende efterår for både grev Felix og grev Nikolai, der lige før sommerferien oplevede den store succes side om side i en helt speciel sammenhæng.

For grev Felix venter et spændende efterår rent fagligt med nye udfordringer på Copenhagen Business School i København.

Abonnement på BILLED-BLADET

Og for hans storebror er der også faglige udfordringer på vej, når Nikolai sammen med kæresten Benedikte Thoustrup tager til Sydney i Australien for at læse valgfag på University of Technology.

På grund af studierne er Felix og Nikolai tvunget fra hinanden det meste af efteråret - ja, måske ser de kun hinanden i forbindelse med 18-års fejringen af prins Christian midt i oktober - og det er ærgerligt af flere årsager.

En af dem er faktisk sportslig …

Lige før sommerferien spillede Felix og Nikolai og deres kammerater på Bispebjerg Boldklubs seje 7-mands fodboldhold så godt, at de med en 6-0 sejr i afgørende kamp vandt deres række og dermed rykkede et niveau op i en bedre liga.

Felix overtager rollen på holdet

Efter sommerferien skal Bispebjergs succesrige 7-mands hold ifølge planen i gang med kampene i den nye turnering, og her kommer man altså til at mange grev Nikolai som en af de bærende kræfter i forsvaret.

Annonce

Grev Felix vil gerne fortsætte på holdet i sin rolle som venstre kantspiller på det teknisk velfunderede og utroligt kontrastærke hold med en nærmest uindtagelig hjemmebane i Lersøparken.

Endnu er der ikke meldt noget officielt ud om grev Felix og hans Bispebjerg-hold, der før sommerferien ikke helt vidste, om de ville fortsætte eller om holdet skulle opløses og altså slutte på toppen.

Mere om: