3. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Dette frabedes ved prins Christians 18-års fødselsdagsfest

Prins Christian 
Prins Christian
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det hører ellers en fødselsdag til – men dette frabedes ved prinsens 18-års fødselsdagsfest.

Venskab er den bedste gave, du kan få …

I hvert fald hvis man skal tro den godmodige bamse Peter Plys.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Og måske prins Christian bliver et par venskaber rigere, når han den 15. oktober bliver fejret ved en stor fødselsdagsgalla, hvor 18-årige fra hele landet er inviteret.

For gaver det får han ikke.

Ifølge oplysninger på Faaborg-Midtfyn kommunes hjemmeside er gaver frabedt.

”Deltagerne skal ikke medbringe en gave til prinsen,” står der på siden.

200 af prinsens jævnaldrende fra alle kommuner i Danmark samt Grønland og Færøerne er inviteret med til hans 18-års fødselsdag på Christiansborg, hvor dronning Margrethe er vært.

Gallataflet finder sted om aftenen på prins Christians fødselsdag, hvor gæsterne ankommer kl. 17. Det er endnu uvist, hvad dronningen har i ærmet af overraskelser til sit barnebarn, og derfor også hvad gæsterne kan forvente af festligheder.

Mere om: