17. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Kronprinsfamilien bryder normen med officielle gallaportrætter – særligt ét billede adskiller sig

Kronprins Frederik, prinsesse Josephine, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik, prinsesse Josephine, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og kronprinsesse Mary
Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©
Særligt ét billede sprang i øjnene, da kongehuset offentliggjorde portrætter af kronprinsfamilien fra prins Christians 18-års fødselsdagsfejring.

Når kongehuset udsender officielle portrætter, er det normalvis opstillede billeder, hvor kongelige i deres stiveste puds kigger direkte ind i kameraet med en alvorlig mine.

Men kronprinsfamilien gør det altid lidt anderledes, og særligt med ét nyt gallaportræt bryder de normen.

Gallaportrættet er en del af en række, som er taget i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag, og som kongehuset har offentliggjort tirsdag.

Her ser man fødselaren med sine søskende på trappen i kronprinsparrets hjem på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg kort inden den store gallafest på Christiansborg, men det er hverken opstillet eller højtideligt. Tværtimod.

Alle står de afslappet i deres gallatøj, og prins Christian den eneste, der kigger ind i kameraet.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-17/hkh-prins-christian-18-a-er_03_07224_0.jpg
Foto: Dennis Stenild, Kongehuset ©

Den anderledes stil er da også blevet bemærket.

”Wow – er vild med det første, hvor det er lidt mere loose,” er der en, som skriver under billedet på kongehusets Instagram.

Perlerækken af billeder viser dog også, at kronprinsfamilien har fået taget de mere traditionelle portrætter.

Mere om: