18. mar. 2024
Af Sofie Nymand

Er det skuespillerindernes eget hår? Nu løfter Jens Jacob Tychsen sløret for bag om-detalje fra Badehotellet

Skuespilleren bag hr. Weyse sløret for detalje om de flotte frisurer i ”Badehotellet”.
Video: Jens Jacob Tychsen/ Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Gik de i krig med kam, lak og hårnåle før optagelserne? Nu løfter skuespilleren bag hr. Weyse sløret for detalje om de flotte frisurer i ”Badehotellet”.

Man kommer ikke uden om datidens frisuremode i en serie, der udspiller sig i 30’erne og 40’ernes Danmark. Og holdet bag ”Badehotellet” har bestemt styr på den opsatte frits.

Abonnement på BILLED-BLADET

TV 2’s populære serie byder på et væld af enkle og skarpe frisurer, der summer af datidens sommer-Danmark. Lige fra Therese Madsens bølgede manke til Alice Frighs velfriserede lokker.

Man kan nærmest se for sig, hvordan holdet bag serien er gået i krig med kam, lak og hårnåle for at få frisurerne til at sidde til optagelserne – men det viser sig at være nemmere end først antaget.

Skuespilleren bag hr. Weyse, Jens Jacob Tychsen, løfter nu sløret for, hvordan de ’snyder’ på ”Badehotellet”.

I en story, som skuespilleren har delt på Instagram, kan man se parykker, som står klar på hylderne i sminken. For selv om det kan ligne til forveksling er det ikke alle af seriens skuespillerinder, som lægger hår til deres roller.

I videoen øverst, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele, kan man blandt andet se, hvordan Therese Madsens, fru Frighs, Molly Andersens og Lydia Plougs hår står klar og er sat på forhånd i deres signatur-lokker.

Der er dog stadig flere af skuespillerinderne, som har været forbi sminken for at få håret sat.

Mere om: