2. jul. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Hun bar kjolen under dronning Marys besøg: Nu fortryder kronprinsesse Mette-Marit

Dronning Mary og kronprinsesse Mette-Marit
Dronning Mary og kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mette-Marit fortæller i nyt interview om en helt særlig kjole!

Kronprinsesse Mette-Marit har for nylig givet et stort interview til magasinet Norsk Husflid, hvor hun fortæller om sin store passion for håndarbejde og især vævning.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men hun fortæller også om en helt særlig kjole!

Tilbage i 2022 deltog kronprinsesse Mette-Marit i åbningen af Det Nye Nationalmuseum i Oslo sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon – men også med et medlem af den danske kongefamilie!

Daværende kronprinsesse Mary var nemlig også taget med den norske kongefamilie til museumsåbningen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-02/20220610_JSU4627-%281%29.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Ved den lejlighed bar den norske kronprinsesse en pink kjole, som hun fortæller om i interviewet – og om det store arbejde, der lå bag udarbejdelsen af kjolen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-02/20220610_JSU4565.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Stoffet er vævet af Aurora Verksted, som er et arbejdsfællesskab af folk med funktionsvariationer, og kjolen er tegnet af modeskaber Peter Dundas.

- Vi sad flere aftener sammen på Facetime: væverne fra Aurora Verksted, Peter i Los Angeles og hans sydame i Italien, som syr couture. Og så blev kjolen – på mirakuløs vis, vil jeg sige – færdig til åbningen, fortæller kronprinsesse Mette-Marit i Norsk Husflid.

Efter kronprinsesse Mette-Marit havde båret kjolen ved museumsåbningen, blev den givet til Nationalmuseets samling.

Men kronprinsessen fortæller i interviewet, at selv om hun var meget glad for, at museet ville tage imod kjolen, så ville hun meget gerne have båret den igen – og fortryder derfor en lille smule at have givet den væk…

Mere om: