24. jul. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2 afslører: Adam Duvå Hall er vært på helt nyt underholdningsprogram med kendte danskere

Adam Duvå Hall
Adam Duvå Hall
Foto: Hanne Juul
TV 2 løfter sløret for deres kommende lørdagsunderholdning, hvor Adam Duvå Hall er vært.

Sommeren byder på masser af sport, og når OL slutter, venter der en helt ny tv-sæson med både nye og velkendte formater.

På TV 2 er man på trapperne med en helt ny form for lørdagsunderholdning, afslører kanalen nu.

”100% sjov” er titlen på programmet, der har Adam Duvå Hall som vært, og hver uge får han selskab af en række kendte danskere.

I premiereprogrammet er det Mille Gori, Jacob Haugaard og Victor Lander, der er i centrum, og de skal alle kæmpe om at finde de sjoveste klip frem.

Se vores tilbud på abonnement her

Dommerpanelet består af 100 publikummer, der til sidst skal beslutte, hvem der løber med sejren.

Der er premiere på ”100% sjov” lørdag den 17. august klokken 20.00.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-24/Foto---TV-2.jpg
Foto: TV 2

Mere om: