27. aug. 2024
Af Maria Hoang

Dyster prognose: Märtha Louises bryllup risikerer at drukne i regn

Durek Verrett og prinsesse Märtha Louise.
Durek Verrett og prinsesse Märtha Louise.
Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP/Ritzau Scanpix
En front skal passere området, hvor Märtha Louise og Durek Verrett skal giftes, og det gode vejr på bryllupsdagen lørdag hænger derfor i en tynd tråd, vurderer en norsk vejrchef.

På lørdag skal prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett giftes, og som mange brudepar holder de nok ekstra øje med vejrudsigten.

Bryllupsfejringen, der strækker sig fra torsdag til lørdag, starter i Ålesund og kulminerer i Geiranger, hvor vielsen skal forestå.

Norsk SE og HØR har talt med Eli Kari Gjengedal, der er vejrchef hos norsk TV 2, og prognoserne ser – som det ser ud nu – ikke lovende ud.

– Torsdag har vi en front, som passerer den nordvestlige del af landet, og vi kan få op til 40 til 60 millimeter regn, så der kommer rigtig kraftig regn i Ålesund torsdag, forklarer Gjengedal til det norske ugeblad.

Ydermere vurderer vejrchefen, at fronten passerer og efterlader bygevejr i Geiranger fredag.

Lørdag, hvor vielsen skal forestå, kan vejret gå i begge retninger: Et højtryk kan måske komme så højt mod nord, at det bliver godt vejr i Geiranger, men et lavtryk lurer også nordfra, så det kan også regne på prinsessen og shamanens store dag.

Opfordringen fra vejrchefen lyder, at bryllupsgæsterne skal finde paraplyerne frem, da chancen for regn på bryllupsdagen ifølge hende er "fifty-fifty".

Mere om: