15. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Silas Holst reagerer på dødsfald: Åh nej ikke dig, kære Ulla

Silas Holst
Silas Holst
Foto: Mikael Rieck
Nyheden om Ulla Jessens død har ramt musical-stjernen Silas Holst hårdt.

Fredag døde skuespilleren Ulla Jessen i en alder af 77 år.

Hendes død har ikke kun ramt hendes familie hårdt, men også alle dem, som kendte hende.

Abonnement på BILLED-BLADET

En af dem er Silas Holst, som nu reagerer på Ulla Jessens dødsfald.

Ulla Jessen.
Ulla Jessen.
Foto: Lars H. Laursen

I et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har lov at bringe, skriver han nogle rørende mindeord om den folkekære skuespiller.

- Åh nej, kære Ulla! Også dig. Synes dæleme, de sidste uger tager mange af jer store fra os. Tak for alle grinene, snakkene og tiltroen. Du har altid været i mit liv, helt fra dengang du underviste mig på Eventyrteatret, til vi arbejdede sammen på et hav af revyer som skuespiller og koreograf, skriver Silas Holst og fortsætter:

- At være i dit selskab var altid magisk. At koreografere dit store “hængebryst”-nummer står stadig som noget af det sjoveste, jeg har prøvet på en arbejdsplads. Tak for dit talent og endnu mere tak for at være så dedikeret både i dit arbejde, men i særdeleshed til menneskene omkring dig. Du var en af de HELT store fra allerøverste hylde for mig!

Mere om: