20. dec. 2024
Af Karina Didriksen

Rørende ord fra Jonas Vingegaards mor: Sådan er han som far

Jonas Vingegaard og forældrene Claus og Karina Vingegaard.
Jonas Vingegaard og forældrene Claus og Karina Vingegaard.
Foto: Rene Schütze og Hanne Juul
Cykelrytteren Jonas Vingegaards forældre er meget stolte af deres søn og nyder at se ham i rollen som far.

Stoltheden lyste ud af Claus og Karina Vingegaard, da snakken faldt på deres søn, da de var blandt gæsterne til TV 2-showet ”De største øjeblikke”.

De er forældre til cykelstjernen Jonas Vingegaard og nyder at se ham i rollen som far til to små børn.

Hans mor havde rørende ord at sige, da hun skulle sætte ord på, hvordan Jonas er som far.

Se vores tilbud på abonnement her

- Han er bare vidunderlig, udbrød Karina Vingegaard med et smil til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Han har altid været god til børn. Han er bare sådan en omsorgsfuld person.

28-årige Jonas Vingegaard og hans hustru, Trine, blev i september forældre til en lille søn. De har i forvejen datteren Frida på fire år.

Claus og Karina Vingegaard er ikke i tvivl om, hvad de glæder sig mest til i 2025.

- At være mere sammen med vores børn og børnebørn og et godt Tour de France, lød det med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-18/20241211_HJP3102.jpg
Jonas Vingegaards forældre, Claus og Karina Vingegaard.
Foto: Hanne Juul

Mere om: