9. jan. 2025
Af Majken Munk

Marie Osmond har været stille længe: Først nu reagerer hun på sin brors død

Marie Osmond
Marie Osmond
Foto: Damairs Carter/AP/Ritzau Scanpix
Musiker Marie Osmond har brudt sin tavshed for at reagere på sin brors nylige død. Hun deler gribende ord om tabet.

Den 2. januar kom det frem, at musiker Wayne Osmond var død.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Han blev 73 år gammel.

Wayne Osmond, der var med til at stifte familiebandet The Osmonds, døde af en stroke, skriver BBC.

Siden har familien reageret på dødsfaldet, men der har været tavshed at spore fra lillesøster Marie Osmond.

Men nu har hun brudt tavsheden for at sætte ord på sit tab. Det har hun på sin Instagram.

Her forklarer hun, at hun de seneste ni måneder har holdt sig væk fra sociale medier, fordi hun havde brug at slappe af og være nærværende over for sin familie.

Marie Osmond priser sig lykkelig for, at hun for blot få uger siden, havde prioriteret at køre en lang tur med sin storebror Wayne. Kun få dage før hans død.

Den 65-årige musiker uddyber, at hun bevidst ikke har udtalt sig om sin brors død, fordi det har været for svært et tab for hende at sætte ord på.

Alligevel har hun besluttet sig for at dele gribende ord om Wayne Osmond.

**FILE PHOTO** Wayne Osmond Has Passed Away. MIAMI BEACH, FL - APRIL 14: Jay Osmond, Jimmy Osmond, and Wayne Osmond pose at the 1st annual Florida 'Sounding Off For A Cure' benefit concert presented by the Voices Against Brain Cancer Foundation Fillmore Miami Beach on April 14, 2011 in Miami Beach, Florida. Credit: Mpi04 / MediaPunch /IPX
Wayne Osmond døde 2. januar. Her er det brødrene Jay Osmond, Jimmy Osmond og Wayne Osmond (yderst t.h).
Foto: mpi04/MediaPunch/IPx/ Ritzau Scanpix

Hun skriver, at brorens død har efterladt et enormt hulrum i hendes hjerte.

Marie Osmond understreger, at der ingen tvivl er om, at Wayne Osmond var en succesrig musiker og sangskriver, men hun peger på, at hans personlige kvaliteter som humor, glæde og intellektuelle samtaler er det, hun husker ham for.

Hun beskriver ham som værende hendes støtte, der altid gav et godt råd med på vejen.

“Wayne havde enormt meget kærlighed og viste den gerne over for sin smukke hustru, Kathy, som han elskede med hele sit hjerte, og hans skønne børn og børnebørn. De er alt, han talte om! Det beundrede jeg ham for,” skriver Marie Osmond.

Marie Osmond understreger, at hvis hun kunne sige noget til sin bror nu, ville det være, at hun sætter pris på den kærlighed, Wayne Osmond har vist hende. Og at hun selvfølgelig vil savne ham inderligt.

Mere om: