
Donerer en del af overskuddet: Kong Frederik og dronning Mary med ekstraordinær beslutning

Sammen med dronning Margrethe har kongeparret igen i år støttet ”Danmarks Indsamling”, som løb af stablen lørdag aften.
I år ser donationen dog en del anderledes ud.
Hvor de kongelige de seneste par år har støttet med 800.000, er beløbet i år 1.750.000 kroner.
Det oplyser kongehuset.
Kongeparret har i år ekstraordinært valgt at donere en million fra deres fond, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.
Pengene kommer fra en del af overskuddet af tronskiftemønten, oplyser kongehuset.
”Med en del af overskuddet fra tronskiftemønten i 2024 støtter Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond i år ekstraordinært Danmarks Indsamling med 1.000.000 kroner. Det er almindelig praksis, at en andel af overskuddet fra erindringsmønter fordeles til Kongehusets fonde med henblik på almennyttige formål”.


Læs hele kongehusets nyhed om donationen herunder.
”Danmarks Indsamling er en fælles årlig indsamling, der arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR. Siden 2007 er Danmarks Indsamling blevet afholdt årligt med det formål at samle ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå FN’s Verdensmål.
Under overskriften ”Hjælp børn i nød” skal årets indsamling støtte de børn, som er ofre for krige, konflikter og katastrofer. Med målrettede indsatser i 10 lande hjælper de humanitære organisationer bag Danmarks Indsamling med at sikre familier adgang til lægehjælp, medicin, mad, rent drikkevand og uddannelsesmuligheder. Desuden hjælper organisationerne også familierne med at dyrke jorden på nye, bæredygtige måder.
Med en del af overskuddet fra tronskiftemønten i 2024 støtter Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond i år ekstraordinært Danmarks Indsamling med 1.000.000 kroner. Det er almindelig praksis, at en andel af overskuddet fra erindringsmønter fordeles til Kongehusets fonde med henblik på almennyttige formål.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har i år valgt at støtte indsamlingen med 750.000 kroner.”