7. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup

Peter Christensen er død: Hun var hans store kærlighed

Peter Christensen.
Peter Christensen.
Foto: Krestine Havemann
Det tidligere folketingsmedlem og minister Peter Christensen er gået bort. Han efterlader sig blandt andre sin store kærlighed, som han blev gift med i 2016.

Torsdag aften kom en meget trist nyhed.

Peter Christensen, der i en årrække var medlem af Folketinget samt skatte- og forsvarsminister, er gået bort i en alder af 49 år efter længere tids sygdom.

Abonnement på BILLED-BLADET

Han var landsformand for Venstre Ungdom fra 1999 til 2001, hvorefter han blev valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 2015.

Året efter - 2016 - bød så på en lykkelig, privat begivenhed for Peter Christensen, der blev gift med sin store kærlighed Josefine Kofoed i Holmens Kirke.

Josefine Kofoed og Peter Christensen på deres bryllupsdag.
Josefine Kofoed og Peter Christensen på deres bryllupsdag.
Foto: Mikael Rieck

Josefine Kofoed er vært på TV 2 og var gennem årene naturligvis ved Peter Christensens side til diverse arrangementer.

Det gjorde sig blandt andet gældende, da det daværende regentpar i 2014 holdt aftenselskab for regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europaparlamentet på Christiansborg Slot.

Josefine Kofoed og Peter Christensen på Christiansborg Slot i 2014.
Josefine Kofoed og Peter Christensen på Christiansborg Slot i 2014.
Foto: Hanne Juul

Parret fik i 2018 en søn, mens Peter Christensen også efterlader sig to børn fra et tidligere forhold.

Mere om: