11. feb. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Sonja er rejst til Rom: Her er årsagen

Dronning Sonja. 
Dronning Sonja.
Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix
Norges dronning Sonja er rejst til Rom i en helt særlig anledning.

Mandag rejste Norges dronning Sonja til Rom, hvor hun havde en særlig opgave i kalenderen.

87-årige Sonja var i den italienske hovedstad for at deltage i åbningen af Munch-udstillingen på Palazzo Bonaparte.

På udstillingen kan man se 100 værker kreeret af den berømte norske kunstner, der især blev kendt for "Skriget".

Abonnement på BILLED-BLADET

Dronning Sonja, der har en enorm passion for kunst, var derfor rejst fra Oslo for at deltage i den særlige åbning mandag aften.

Tirsdag aften skal Sonja besøge Circolo Scandinavo - Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom.

Det er anden gang på kort tid, at dronningen har en kunst-opgave i kalenderen.

Fredag eftermiddag åbnede hun udstillingen ”Ved kongens bord”, der består af keramik og porcelæn fra kongelige samlinger. Udstillingen finder sted i Dronning Sonja KunstStall.

Det var samtidig hendes første officielle opgave efter hendes sygemelding i januar, hvor hun fik indlagt en pacemaker.

Mere om: