
Vi sender live fra Finlandia Hall: Kong Frederik og dronning Mary byder velkommen til flot fest i Helsinki
Det danske statsbesøg til Finland rundes af med manér, når kong Frederik og dronning Mary er værter ved et returarrangement i Finlandia Hall med deltagelse af Finlands præsident Alexander Stubb og hans kone Suzanne Innes-Stubb.
Vi sender fra klokken 17.15 live fra kongeparrets, præsidentparrets og de mange gæsters ankomst til Finlandia Hall - den ikoniske bygning skabt af den finske arkitekt Alvar Aalto.

Kong Frederik og dronning Mary klar til stor aften
Aftenen byder på flere gode indslag, og kong Frederik vil indlede med at holde en kort velkomsttale.
Der vil desuden være musikalske indslag af Københavns Drengekor og det finske drengekor Cantores Minores.
Ved arrangementet deltager blandt andre også Danmarks ambassadør i Finland Jakob Nymann-Lindegren og besøgets ledsagende ministre anført af Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen.
