11. apr. 2025
Af Luise Marie Bekker

Prinsesse Isabella har en særlig plads i danskernes hjerter, og forklaringen findes lige her

Kong Frederik og prinsesse Isabelle.
Kong Frederik og prinsesse Isabelle.
Foto: Hanne Juul
De fleste danskere ser gerne, at Isabella repræsenterer Danmark i sit voksne liv.

Ifølge en undersøgelse Megafon har lavet for TV 2, synes størstedelen af danskerne, at prinsesse Isabella bør kunne arbejde som repræsentant for kongehuset og modtage apanage, hvis hun ønsker det.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kun 35 procent af de adspurgte mener, at hun ikke bør modtage apanage, men at hun selv skal vælge, hvordan hun tjener sine penge, imens hele 56 procent mener, at hun bør kunne vælge at repræsentere kongehuset.

De fleste ser altså gerne den unge prinsesse som fremtrædende medlem af kongehuset og som repræsentant for Danmark.

Danskernes hjerter banker for Isabella

Ifølge BILLED-BLADETs chefredaktør, Annemette Krakau, er det ikke så underligt, at danskerne har stemt således.

Hun er nemlig særdeles afholdt blandt det danske folk.

- BILLED-BLADET har fulgt prinsesse Isabella, siden hun blev født, og vi har altid mærket, at danskernes hjerter har banket ekstra meget for hende, og at der generelt har været meget stor interesse for hende. Forklaringen er, at Isabella er helt sig selv. Hun var noget af en charmetrold som lille, og vi oplever hende som autentisk, sød, imødekommende og afslappet - og med glimt i øjet. Man kan mærke hende - og det går rent ind. Så på den måde kommer det ikke bag på mig, at danskerne bakker hende op, siger Annemette Krakau.

Mere om: