28. apr. 2025
Af Caroline Andersen

Barnet har været hemmeligt: Harry Potter-stjerne er blevet far

Rupert Grint. 
Rupert Grint.
Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix
"Harry Potter"-stjernen Rupert Grint er blevet far for anden gang.

Der er netop kommet en helt særlig nyhed fra et univers, der er fyldt med magi, eventyr og troldmænd.

Abonnement på BILLED-BLADET

Rupert Grint, den velkendte, rødhåret Ron Weasley fra "Harry Potter"-filmene, har afsløret, at han og hans kæreste Georgia Groome er blevet forældre for anden gang – og denne gang har de holdt nyheden tæt til kroppen.

I et magisk Instagram-opslag, som har fanget opmærksomheden hos både fans og medier, deler Rupert nyheden om, at de har fået en lille pige, som de har kaldt Goldie G. Grint.

Billedet viser den nyfødte pige i en hvid body med hendes navn broderet på maven, og den stolte far beskriver sin lille datter som en "10/10 baby" – et perfekt lille væsen, der næsten virker som et eventyr i sig selv.

Han skriver humoristisk, at den "hemmelige baby" nu er blevet "en smule afsløret".

De nybagte forældre har formået at holde familiens glædelige forøgelse skjult for offentligheden, hvilket måske er en smule mere magisk end noget, vi har set i Harry Potter-filmene.

Parret, som allerede er forældre til datteren Wednesday G. Grint, der blev født i 2020, har i mange år holdt deres liv uden for offentlighedens blik.

Mere om: